Bliv en del af vores digitale transformation som Medierådgiver i JFM

fuldtid
Bliv en del af vores digitale transformation som Medierådgiver i JFM
  • JFM
  • Assens / Vestfyn

Vi søger En Medierådgiver til primært Assens Kommune/Vestfyn.

Er du en energisk og initiativrig person, der brænder for salg og har knivskarpe medieløsninger? Har du øje for gode kundeoplevelser, medieplanlægning- og eksekvering, og har du et bemærkelsesværdigt talent for at tale med kunder og opsøge nye muligheder? Så er du måske vores nye medierådgiver, der skal med på vores digitale rejse!

Vi søger en medierådgiver til vores afdeling i Assens. Du får ansvaret for din egen kundeportefølje i dit lokalområde, og din hverdag bliver et spændende mix af kampagneopfølgning, opsøgende salg, kundemøder og søgen efter nye kunder gennem netværk og kreativ tænkning.

Abonnementsforretning med fokus på længerevarende aftaler med kunder

Som medierådgiver hos JFM hjælper du vores mange B2B kunder med annoncering og markedsføring, på tværs af vores print, lyd og digitale platforme. Du arbejder med salg og rådgivning via en salgsplatform, der sikrer den rette screening af kunder for at matche deres markedsføringsbehov. Det bliver din fornemmeste opgave at drive og tilgå dit netværk lokalt, og lyd- og digitale produkter er dine vigtigste salgs KPI’er.

Mere specifikt består dine arbejdsopgaver af:

  • Salg af JFMs produkter i dit lokalområde
  • Opsøgende salg med henblik på længerevarende aftaler med kunder
  • Booking og afholdelse af kundemøder, hvor grundig behovsafdækning og professionel rådgivning er i fokus

Er du den, vi søger?

Den rette kandidat har erfaring fra en lignede stilling som sælger til B2B-segmentet. Du har digitale færdigheder, og måske har du flair for IT, erfaring med SEO-optimering og kendskab til CRM-systemer.

Dine tidligere erfaringer afspejler sig i din evne til at arbejde selvstændigt og struktureret. Vores branche er i rivende udvikling, hvorfor det også er vigtigt, at du er omstillingsparat. Vigtigst er, at du tager ansvar for din kundeportefølje og dine budgetter.

Derudover tænker vi, at du:

  • har erfaring med opsøgende salg
  • arbejder godt i et team, men også trives når du kører alene på landevejen
  • er et konkurrencemenneske, der gerne vil nå dine mål
  • motiveres af at skabe gode resultater
  • er imødekommende og professionel overfor dine kolleger og JFM

Hvad kan du forvente?

Vi er en veletableret salgsorganisation, der dækker halvdelen af Fyn, med udgangspunkt i Svendborg, samt lokationer i Assens, Faaborg, Ringe, Nyborg og Kerteminde. Med et dygtigt team på 10 sælgere arbejder vi målrettet mod at blive den bedste salgskanal i JFM – målt på trivsel og gode resultater. Vi værdsætter mangfoldighed og vi har fokus på de gode relationer. Vi hylder idéer, initiativer og talenter.

Derudover kan du forvente:

  • Mulighed for at arbejde fra flere lokationer på Fyn samt hjemmearbejdsdage, så du kan tilpasse din arbejdsdag efter dine behov
  • Vi opererer på seks lokationer og arbejder med fjernledelse, hvilket indebærer løbende 1:1 samtaler for at sikre, at du har den nødvendige support og opfølgning
  • Vi investerer i vores medarbejderes udvikling gennem løbende undervisning og muligheder for personlig og faglig vækst
  • Attraktive udviklingsmuligheder internt i organisationen, så du kan forfølge dine karrieremål og realisere dit potentiale
  • God pensions- og sundhedsordning

 

Vil du med på vores digitale rejse?
Stillingen er med opstart d. 1. juni, eller efter aftale, og vi afslutter rekrutteringen d. 15. april. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning afsted allerede i dag.

Her du spørgsmål til stillingen, eller til JFM som virksomhed, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Anders K. Høgh, på 20692515 eller akh@jfm.dk.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. Derfor opfordrer vi alle ansøgere til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste biases i processen.

 

Om JFM

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale.
Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM’s mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.
Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer to rotationstrykkerier og et full-service printhouse Step Print Power. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis og Jobdanmark. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.

Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/